“Det var fantastisk at komme tilbage på ski uden smerter” 

Jan står på ski flere gange om året, og en knæoperation ville sætte en stopper for skiture, som Jan elsker dem: Off-piste og med fart på. At mærke adrenalinen, når han kontrolleret suser ned ad bakken, er noget af det bedste, Jan ved. I mange år har han været afsted med den samme gruppe, og hans ‘skifamilie’ er også et vigtigt socialt holdepunkt i hans liv. At opleve hvordan stamcellebehandlingerne i venstre knæ og hofte har gjort det muligt at fortsætte, er derfor en stor glæde for ham.

“Jeg var klar til at rejse til udlandet, fordi jeg har ikke lyst til at få skåret knæet eller hoften op og sat stumper ind. Ikke endnu. Så hvis man kan forlænge den periode, hvor man er rørig, så vil jeg gerne det” siger Jan.

Der gik et par måneder fra Jans smerter begyndte at fylde meget i hverdagen, til han via en bekendt hørte om stamcellebehandlingen. Det er vigtigt for Jan at vide, hvad han har at gøre med, og han undersøgte, hvad lægeverdenen selv siger om behandlingen.

“Jeg havde kigget på A2’s hjemmeside, og googlet stamcellebehandling, og faktisk fundet en artikel i “Ugeskrift for Læger”, som jeg nærlæste. Så den tog jeg med mig, og tænkte okay, så vil jeg gerne give det en chance”

For Jan var gevinsten ved at undgå en operation og nedsætte hverdagens smerter større end de potentielle smerter ved behandlingen. Han havde dog forberedt sig på, at det godt kunne gøre lidt ondt med udtagning og injektion af stamceller.

“Selvfølgelig kan man mærke at der bliver stukket en nål i knæet og hoften, men Andreas kan sit håndværk, så det er ikke noget, der skræmmer” siger Jan.

Et par måneder efter operationen er det tydeligt for Jan, at der er bedring, om end han håber, det bliver endnu bedre. Han ved, at det tager tid at opnå den fulde effekt, og han medgiver også, at han nok ikke får giver sit knæ helt den ro, det har brug for, for at komme sig optimalt. For Jan er det ikke kun effekten af behandlingen, men også oplevelsen af et imødekommende og nærværende behandlerteam i klinikken, der har gjort det til en god oplevelse. Når smerterne er store, er det svært at skulle vente flere uger på at komme til undersøgelse.


“Andreas kigger på knæet med det samme, og det var jeg sgu glad for. Jeg har oplevet mine besøg på klinikken virkelig positivt. Rart miljø, og man får virkelig god information om, hvad de laver. Det synes jeg der er mange steder, man ikke får. “

Jan siger følgende om sin oplevelse: “Når jeg taler med folk om det, siger de, ‘kan man det?’ Så der er ikke så mange der ved det. Jeg står meget på ski og når man står meget på ski, er man nødt til at træne. Jeg træner måske lidt for hårdt, og så begyndte jeg at få ondt i knæ og hofte. Jeg gik og humpede lidt meget og var lidt træt af det hele. Og så var der en bekendt, der havde fået den her behandling og havde stor glæde af det, og så tænkte jeg – det vil jeg også!”

“Når jeg står på ski, har jeg brug for at komme ud i nogle yderstillinger, og det kan jeg ikke, hvis jeg har fået den operation, og netop en læge, som selv dyrker sport, ved jo mere om, hvad det går ud på. Det er jo noget med livskvalitet. Det der med at bevæge sig med en vis hastighed i fuld kontrol, det er jo fantastisk. Og når jeg står på ski, er det i grupper, så det er med min skifamilie.”

Bliv ringet op, og hør mere om vores behandling

Udfyld formularen herunder – så kontakter vi dig snarest muligt.