Slidgigt

De fleste belastningsskader kan give symptomer der minder om slidgigt, med stivhed, hvile og belastningssmerter. Patienter med slidgigt i knæet har desuden øget tendens til at få de nævnte belastningsskader. Der er derfor særlig vigtigt at undersøge patienter grundigt som har fået påvist slidgigt i knæet, da en ret enkel behandling vil kunne fjerne mange af symptomerne. Ved slidgigt sker en nedbrydning af brusken. Leddet vil ofte blive hævet ømt og smertende.

Diagnosen kan i de tidligste faser ikke altid stilles ved røntgenundersøgelse, men kan sikres ved grundig undersøgelse, eventuelt kombineret med ultralyds undersøgelse og i nogle tilfælde MR-skanning.

Behandlingen vil bestå i rådgivning, træningsinstruktion og eventuelt injektion med inflammationsdæmpende medicin. Man kan behandle let til moderat slidgigt eller sportsskader med IPRF. Mere udtalt slidgigt kan behandles med ”kunstig ledvæske” (Synvisc) eller stamceller (se under specialbehandlinger).
Ved akut hævelse og smerter i et slidt led kan symptomerne dæmpes med blokadebehandling med binyrebarkhormon.

Ved fremskreden slidgigt vurderer vi om udskiftning af leddet er nødvendigt. Dette foregår i et samarbejde med andre privathospitaler og offentlige sygehuse.

Book en aftale

Kontakt os endelig hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget.

    OBS! Patienter med henvisning fra egen læge (Sygesikring), bedes i stedet ringe til os på 4826 6810