Kronisk Kompartmentsyndrom (Skinneben, underarme, lår)
Tilstanden skyldes anstrengelses udløst trykstigning i muskellogen(erne) fortil eller indvendigt på skinnebenet. På grund af det store tryk kan blodet ikke forlade musklen og derfor ”syre” musklen helt til pga ilt og energimangel. Trykket er for højt under arbejde og falder kun langsomt efter arbejde. Tilstanden kan også rammer lårmuskel hos cykelryttere og triatleter og underarme hos motocrosskørere og kajakroere. I sjældne tilfælde kan tilstanden ramme kontorarbejdere der taster, tegner eller andet i 12-14 timer dagligt.
Symptom Hovedsymptomet er dyb smerter som følge af aktivitet. I svære tilfælde kan blodforsyningen helt stoppe og så kommer der også gener fra tryk på nerver.
Diagnosen stilles på sygehistorien. Man kan evt. bede idrætsudøveren om at løbe en tur. Det vil ofte føre til bræthårde muskler. Trykmålinger vil vise et intramuskulært tryk over 35 mm Hg i mere end 10 minutter efter arbejde. Eller et tryk på over 35 mm Hg i en kort pause under arbejde.
Behandling Udspænding af muskler og senefascier i samarbejde med fysioterapeut. Pause med løb, gigtpiller, eller gigtpillecreme kan prøves, ligesom injektion af binyrebarkhormon langs med skinnebenskanten kan være af værdi. Ved akut svær kompartmentsyndrom kan tabl prednisolon forsøges, ofte er 25 mg i 3 dage tilstrækkeligt. De bagvedliggende årsager bør udredes med grundig sygehistorie og undersøgelse, sammenholdt med evt. løbestilsanalyse og vurdering af slidmønster på sko. Prognosen er god ved hvile, men det er vigtigt at forhindre det bliver kronisk, idet konservativ behandling i disse tilfælde ikke hjælper.