Om A2
Om vores klinik og lægegruppe
A2 Reumatologi og Idrætsmedicin blev etableret allerede i 2009 og har siden 1. januar 2022 fungerede udelukkende som reumatologisk privatklinik.
Hos A2 foregår al udredning og behandling ved en Speciallæge i Reumatologi.
Klinikkens læger Andreas Hartkopp, Jesper Mikkelsen og Emilie Arnved er alle fastansat i klinikken på fuld tid og den enkelte læge følger dig fra start til slut.
Dette sikrer hurtig udredning, høj faglighed, rutine og kontinuitet. Undersøgelse, vurdering og eventuel injektionsbehandling foregår således altid ved en højt specialiseret læge med stor rutine heri. Dette sikrer den rette behandling til den rette indikation og herved det bedst muligt outcome med mindst mulig risiko for komplikationer.
Vi diagnosticerer og behandler ikke-operationskrævende lidelser i bevægeapparatet f.eks. medicinske gigtsygdomme (kronisk leddegigt, reaktiv gigt, Bechterews sygdom, psoriasisgigt), idrætsskader og overbelastningstilstande i hofter, knæ, ankler, fødder, skuldre, albuer og hænder.
For at blive patient i klinikken skal du således have en sundhedsforsikring, som har godkendt din behandling hos os, eller du kan være privatbetalende kunde. Nb.: En del specialbehandlinger er ren egenbetaling, heriblandt Arthrosamid.
Vi kan som regel tilbyde en tid inden for 1-2 uger.
Klinikken ligger centralt i Holte med nem adgang og 4 min fra stationen, samt gratis parkering umiddelbart over for, og der er elevator.
HØR LÆGE JESPER MIKKELSEN FORTÆLLE OM A2
Projekter
Vi har igennem årene deltaget i forskellige forskningsprojekter, de vigtigste forskningsområder har været Reumatoid arthritis (leddegigt) , spondylartopathi (rygsøjlegigt) og osteoarthrose i knæ (slidgigt i knæ).
Nedenfor en oversigt over projekter
Prospektivt forsøg med Aquamid Reconstruction (AR) Indsprøjtning til patienter med slidgigt i knæet.