Belastningsskader i muskler, sener og led
Lokale smerter i kroppens led, sener og muskler ses efter langvarige, ensformige eller uvante belastninger. Smerterne fortsætter ofte i lang tid selvom belastningen er ophørt, og er en væsentlig årsag til langvarige sygemeldinger.
Reumatologen foretager en meget præcis klinisk undersøgelse, som ofte samtidig suppleres med en ultralydsscanning.
Behandlingen vil være rådgivning, træningsinstruktion og eventuelt injektion med inflammationsdæmpende medicin givet under Ultralydsvejledning. Denne kombination vil oftest løse problemet.
Undertiden vil denne behandling dog ikke være tilstrækkelig, idet generne vender tilbage efter behandlingen. På A2 Reumatologi og Idrætsmedicin kan vi nu tilbyde vore patienter PRP-blodpladebehandling, hvor man fra en blodprøve på patienten isolerer en lille mængde blodplader, og indsprøjter disse på det syge sted. Herved fremskyndes helingsprocessen betydeligt.
PRP-blodpladebehandling er ikke dækket af sundhedsforsikringen.
PRP-blodpladebehandling kan gives til lidelser i sener og led
- Læs mere om PRP-blodpladebehandling af led
- Læs mere om PRP-behandling af sener
Adduktortendinose. Betændelse af lårets indadfører, ”fodboldlyske” er den hyppigeste lyskeskade.
Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen. Senebetændelse (tendinitis) opstår ved gentagne ensformige (over)belastninger. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet, hvilket medfører ”overbelastningsbetændelse”, inflammation. Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende, i forhold til senens styrke. Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtige løb med pludselig retningsskift, megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, løb, ishockey). I nogle tilfælde kan betændelsen sprede sig til mavemuskelfæstet på skambenet og til skambensleddet (symfysen). Adduktor longus tendinit bliver ofte kronisk og helingstiden ved korrekt behandling er 6-12 måneder. Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i lysken. Man bør overveje løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.
Symptomer og fund
Smerter ved tryk langs senen med forværring ved passiv udspænding og aktivering af muskelsenen mod isometrisk modhold (sammenklemning af strakte ben mod modstand).
Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Det er afgørende at patienten stopper med al løbeaktivitet de første 3 måneder. Specifik udspænding og træning am Hölmich påbegyndes. Se www.sportnetdoc.dk for inspiration Kompliance svigt, dvs at patienten ikke får taget sig sammen til at lave øvelserne, eller laver dem forkert, er hyppig. Der for skal patienten følges tæt af fysioterapeut eller træner.
Ved manglende fremgang under aflastning og genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) fx Brufen 400mg x 3 i 3 uger eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den betændte del af senen, 1 ml diprospan og 3 ml lidocain 1%. Elterapeutiske behandlingsmodaliteter omfatter laser, ultralyd, kortbølge og anden el-terapeutisk stimulering Der er ikke dokumenteret effekt af disse på adductortendinit.
Ultralydsvejledt injektion i hofteleddet. Hvis årsagen til smerterne skyldes forandringer inde i selve hofteleddet f. eks slidgigt eller slimhindeirritation kan man forsøge at sprøjte lokalbedøvelser og binyrebarkhormon ind i leddet. Det vil næsten altid få tilstanden til at falde til ro. Ofte kommer der dog tilbagefald. I sådanne tilfælde kan man anbefale en kikkertoperation af hofteleddet.
Billeddiagnostik
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydskanning og røntgen (eller MR-scanning). Skintigrafi giver i visse situationer diagnosen.
Tenotomi af adductor longus senen som løsnes fra periost. Langtidsresultaterne af operationerne er ofte skuffende. Operationen kan kun anbefales til idrætsfolk, hvis karriere er truet og som har forsøgt med konservativ behandling i ca 2 år vejledt af idrætslæge/idrætsfysioterapeut. I disse tilfælde fører operationen ofte til betydlig lindring og bedring.
Hofteartroskopi, Kikkertoperation af hoften. Patienter med hoftesmerter som er reumatologisk udredt og som ikke har haft effekt af behandlingen. Det er lidelser som femuroacetabular impingement, (indeklemningsmerter), mus, labrumskader (ledlæbessmerter), degenerativ eller traumatiske bruskskader, rumperet ligamentum teres (sprængt hofteledbånd), purulent artrit (betændelse i hofteledet med bakterier). Endvidere kan hofteartroskopi anvendes som udredning af uafklarede hoftesmerter.
Operationsmetode. Indgrebet foretages dels på strækleje med ca 20 kg træk på hofteleddet og dels uden træk med bøjet hofteled. Der kræves røntgengennemlysning. Indgrebet kan sædvanligvis gennemføres med 3 portaler: Anterior portal, anteriorlateral portal og posteriorlaterale portal. Patienten kan udskrives samme dag uden særlige hjælpemidler.
Øvrige overbelastningstilstande i lyske (tendinoser): Behandles med aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen efter programmer der ligner ovenstående, i samarbejde med fysioterapeut.
Læsioner
Hel eller delvis overrivning (forstuvning) af knæets side-ledbånd eller korsbånd opstår ved fald eller forvridninger, f.eks. ved fodbold, håndbold eller skiløb. Man får normalt straks smerter, bevægeindskrænkning og knæhævelse i disse situationer. Læsion af knæets menisker kan også ses efter pludselige forvridninger, men kan hos midaldrende og ældre også opstå som følge mindre belastninger, kombineret med let slidgigt. Speciallægen vil oftest kunne stille diagnosen ved en grundig undersøgelse men kan i tvivlstilfælde supplere med MR- skanning og ultralyd. Lettere tilfælde kan behandles med bandage, og træningsinstruktion, mens man ved mere udtalt instabilitet eller kombinerede skader bør henvises til operation.
Belastningsskader i og omkring knæets sener og bindevæv er meget almindelige, og normalt ret taknemmelige at behandle når man ved præcis hvilken struktur der er ramt. Belastningen behøver ikke være specielt stor, men kan skyldes ensformigt eller uvant arbejde.
Smerterne vil ofte brede sig til et større område af knæet, men ved undersøgelsen hvor speciallægen føler på den mistænkte struktur og eventuelt samtidig belaster den pågældende struktur, bliver lægen ofte i stand til at finde forklaringen. Det vil tit være en fordel at UL-skanne stedet, hvor man så samtidig kan behandle med en ultralydvejledt binyrebarkinjektion. Rådgivning og træning, evt. henvisning til fysioterapeut er en vigtig del af behandlingen Der er mange muligheder for lokalisationer.
På forsiden af knæet: Irriatation af brusken bag ved knæskallen (Kondromalacia), knæskals-seneirritation (f.eks. Springerknæ) slimsæksbetændelse, ledhinde-indeklemning og senetilhæftnings irritation.
På indersiden: Ødelagt menisk, forstuvet sideledbånd og overbelastninger ved senetilhæftninger. På ydersiden: Ødelagt menisk, forstuvet sideledbånd, og overbelastninger ved senetilhæftninger (f.eks. Løberknæ) På bagsiden: overbelastninger af senetilhæftninger og knæleds-cyster (Bakercyster), evt. blodprop i venerne på knæets bagside.
Referencer
- Longstanding groin pain in athletes. A multidisciplinary approach.
- Ekberg O, Persson NH, Abrahamsson PA, Westlin NE, Lilja B. Sports Med 1988 Jul;6(1):56-61.
- Effectiveness of active physical training as treatment for long-standing adductor-related groin pain in athletes: randomised trial.
- Holmich P, Uhrskou P, Ulnits L, Kanstrup IL, Nielsen MB, Bjerg AM, Krogsgaard K. Lancet 1999 Feb 6;353(9151):439-43.
- Coxa Saltans: The Snapping Hip Revisited.
- Allen WC, Cope R. J Am Acad Orthop Surg 1995 Oct;3(5):303-308.
- Idrettsskader ISBN:8762804871 Forfatter: Bahr & Mæhlum Udgiver: Munksgaard, København, Danmark
- Links: www.sportnetdok.dk
